Bruger Login
Online
Vi har 17 gæster og 1 medlem online
  • Henrik H

Krav til opstilling i originalklassen

Der har gennem årene været en del debat om opstillingskravene til originalklassen ved sommertræffene. De har også ændret sig med tiden, og da der samtidig er kommet mange medlemmer til, siden de sidst blev gennemgået her i NORMINOR, så er tiden inde til en genopfriskning.

Der skal foreligge certifikat på bilen fra Heritage Motor Centre (tidligere British Motor Industry Heritage Trust). Det indeholder oplysninger fra de gamle fabriksarkiver, og kan derfor med 100% sikkerhed fastsætte modellen. Det kan rekvireres via link på hjemmesiden eller på adressen Heritage Motor Centre, Banbury Road, Gaydon, Warwickshire, CV35 0BJ, England. Bilen skal være samme model, som det fremgår af certifikatet. En cabriolet ombygget fra 2-dørs vil således afsløres, og dermed henvises til den åbne klasse.

Nogle arkiver er gået tabt i en brand, og man vil få besked herom fra HMC. Denne besked skal forevises et bestyrelsesmedlem, der derefter udsteder et af klubbens egne certifikater. Det kontrolleres, om der er overensstemmelse mellem stelnummer og model og årgang. Det er det bedste man kan gøre uden arkivoplysninger. Certifikaterne placeres synligt i bilerne under afstemningen.

Det er træfarrangørernes ansvar at nedsætte et fagkyndigt udvalg, der kan kontrollere om originalbilerne lever op til kravene (se senere). I tilfælde af tvister tilkommer det bilens ejer at fremvise dokumentation for originalitet for udvalget. Der har været et eksempel på, at en australsk importeret Serie II fra 1956 blev leveret med den nye motor til Morris 1000. Det burde ikke kunne lade sig gøre ud fra alle oplysninger i bøgerne, men ejeren kunne dokumentere det, så bilen blev godkendt.

Der er kun nogle få egentlige krav til bilen. Vi har ønsket, at kravene ikke bliver så skrappe, at ingen har mulighed for at opstille. Desuden er der visse variationer og uklarheder fra land til land. Ud over at model og årgang skal opgives korrekt, så skal motor og gearkasse passe til model og årgang, men farven og interiøret skal blot være originalt for Morris Minor’s produktionsperiode.

Og hvad betyder det så? Joh – det betyder, at vi ønsker bilerne i originalklassen ser originale ud på et par meters afstand. Motor og gearkasse skal være samme type, som bilen blev født med. Der er altså ikke krav om, at det skal være den oprindelige motor og gearkasse. Hvis det er de oprindelige, så kan ejeren selv gøre opmærksom på det med et skilt i ruden el. lign., men det er ikke noget krav for at få lov til at opstille i originalklassen. Det er dog et krav, at udseendet svarer til et af de oprindelige. Ombetrukne originale sæder i skrig-gult læder vil derfor henvise bilen til den åbne klasse – også selvom hver eneste syning er kopieret korrekt. Det samme gælder en original motor med masser af kromdele. Bemærk også, at motoren skal svare til årgangen. Det kan give problemer for Serie II (med et meget originalt udseende på to meters afstand), for deres oprindelige motor på 803 ccm er meget tit udskiftet med den senere motor på 948 ccm. Det samme gælder gearkassen.

Men hvis det originale lyseblå vinylbetræk er udskiftet med sort læder med de originale syninger, så vil bilen blive godkendt. Det vil den fordi Minoren kunne leveres med sorte sæder, og her ser vi stort på materialevalget. Vi er også nødt til at vise storsind overfor betrækkets mønster, for der har været perioder, hvor det skiftede hyppigt (især i perioden 1956 – 1962), og der findes dokumenterede afvigelser fra fabriksspecifikationerne. Selv sædetyperne varierede i overgangsperioderne. F.eks. beholdt 4-dørs modellen metalbunden i forsæderne i en periode efter de øvrige modeller fik gummigjorde.

Bilens farve skal som nævnt blot være en original Morris farve. Det er ikke afgørende om farven passer til model og årgang. Det samme gælder kalechefarven. Det er således i orden at opstille i originalklassen med en maroon (vinrød) Tourer fra 1951 med sort kaleche og f.eks. maroon sæder og sorte tæpper, selvom ingen af delene passer til årgangen! Maroon fandtes ikke i 1951 (udgik i 1950), kalecherne var beige (men kunne fås i sort fra oktober 1967), indtrækket var også beige (men maroon blev introduceret i 1952) og tæpperne var enten brune, grønne eller maroon (sort kom til i 1967).

Når vi accepterer så store afvigelser fra det oprindelige, så hænger det som nævnt sammen med, at der ellers ikke vil være biler, der overhovedet kan opstille i originalklassen. Hvis man, efter af have studeret en originalbils certifikat, mener, at den afviger for meget, så må man stemme på en anden!

Bestyrelsen 2009

 
Stumpemarked
    • emo
    • campingspejle
    • Er der nogen derude der har en tagbøjle med spejle tilovers (helst på Fyn) mvh. Sv.Erik 40175307
    • I Stumpemarked / Købes
    • 1 uge 5 dage siden
    • emo
    • Træktøj
    • træktøj til traveller 69¨ søges claus Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. 40982564
    • I Stumpemarked / Købes
    • 4 uger 1 dag siden
Banner
Banner