Indlæser Begivenheder

« All Events

Færøerne tur 3

18 juli 2026 - 28 juli 2026

Hej alle sammen.
Så er jeg ved at være klar med turen til Færøerne i sommeren 2026 fra d 18/7-2026 til og med d. 28/7-2026.

På denne tur skal vi bl.a. ud og køre i de 2 nye undersøiske lange tunneller hvor den ene er med en rundkørsel i. Den ene vil bringe os over til øen Sandoy som er en ø man ikke kommer så tit.
Vi skal også ud på 2 nye øer oppe nordpå hvor den ene blev bruget til den sidste James Bond film. På denne tur bliver der også mulig for 2 gange fjeld vandring hvis vejret er med os.
Vi skal ud og køre i naturen på små smalle veje som i gamle dage. Denne gang vil vi også prøve at køre ud i dalen til bygden Saksun og gå en tur ud til havet.
Der bliver også tid på egen hånd men jeg kommer selvfølgelig med forslag til ture på egen hånd. Jeg vil fortælle hvor museer, indkøb osv. er.

I vil modtage et program i Hirtshals inden afgang. Programmet kan ændres alt efter vejret.

Jeg må sige at priserne på Færøerne er steget markant. Turismen går godt og derfor er der kommet 2 nye hoteller. Det har gjort at priserne er steget på specielt hotellerne.
Når jeg laver en tur til Færøerne bliver jeg nød til at bruge de hoteller hvor der er mulighed for at vi kan parkere alle sammen.
Dvs at jer der rejser 2 personer hænger det sammen men hvis I evt. er 3 så skal I bruge et ekstra værelse og så bliver det dyrt. Så er man for eksempel 2 enlige eller andet som kan rejse og bo sammen så er det at anbefale.
Hvis I rejser 1 eller evt. 3 personer så kan I evt. spare lidt ved at booke overnatning selv på Airbnb

I er allesammen velkommen til at ringe til mig for spørgsmål 40555630.

Prisen for 2 personer bliver ca. 22.500 kr.

Det inkluderer 2 personer i indvendig kahyt
1 bil
7 overnatninger på hotel med morgenmad.

Hvis man ønsker kahyt med vindue bliver det 400 kr ekstra hver vej.

Det er ikke muligt at have hund med på rejsen.

Der vil være en ekstra udgift på ca. 500 kr pr bil til udgifter til tunneler og færge deroppe.

Ved tilmelding skal man både tilmelde sig til færgeselskabet og til mig.

Ved tilmelding til færgeselskabet skal I oplyse:

Fulde navn på deltagerne.
Adresse
CPR nr (6 cifre)
Nr plade nr
Tlf nr med landekode
E-mail
Hvis i ønsker kahyt med vindue så skal man skrive det. Hvis i ikke ønsker at bo på hotellet så skal i skrive det.

Tilmelding til mail Martinj@smyrilline.fo. HUSK at skrive “Morris Minor Klub Danmark” i emnefeltet!

Efter tilmelding vil I modtage en regning på både færge og hotel.

SENESTE TILMELDING 1/2-2026.

Hvis i overnatter på Airbnb så kan I evt. ringe til mig så jeg kan rådgive jer angående beliggenhed.

Ved tilmelding til mig pr. mail skal I oplyse:

Fulde navn på alle deltagere
Adresse
Tlf nr
Mail
Nr plade nr
Bil model

Når I har tilmeldt jer vil jeg svare igen med ok.
Har I spørgsmål til alt dette her, så er I velkommen til at ringe til mig på tlf nr 4055 5630 eller skrive til Thomas.skipper18@gmail.com.

Mvh Thomas Skipper

Detaljer

  • Start: 18 juli 2026
  • Slut: 28 juli 2026
  • Begivenhed Kategori:

Arrangør

Detaljer

  • Start: 18 juli 2026
  • Slut: 28 juli 2026
  • Begivenhed Kategori:

Arrangør

© Copyright - NMMK - Website by Websterne