Sommertræf 2022 i Danmark, Askehøj Camping, 11.-17. juli 2022

Opdateret 2. november 2021

Du skal selv booke plads via Askehøj’s bookingsystem på www.askehoj.dk og kan allerede gøre det i dag, men HUSK at fortælle, at I deltager i Morristræf! Hytter og pladser er nemlig forhåndsreserverede. Campingpladsen ligger i flot natur, og vi vil så vidt muligt blive samlet i samme del af pladsen.

Pladsen har 16 hytter af forskellig standard og 2 campingvogne, der også kan bookes på Askehøj’s hjemmeside efter først til mølle princippet. Vær opmærksom på, at der på hjemmesiden står, at minimumslejen er 1 uge. Dette krav har vi forhandlet væk, så hytterne kan lejes på dagsbasis. Vi har også forhandlet en rabat i form af bortfald af pladsgebyret på 55 DKK pr. døgn.

Vi vender senere tilbage med program og klubbens egen tilmeldingsblanket. Men som en lille appetitvækker kan vi fortælle, at selvom vi gerne må drikke vores medbragte øl og vin, så får deltagerne rabat på fadøl fra Hancock i hvert fald fredag og lørdag!

Så der er al mulig god grund til allerede nu at få skrevet næste års sommertræf ind i kalenderen.

Nyt om generalforsamlingen

7. juni 2021

Afklaring om generalforsamlingen afventer afskaffelse af karantæneregler for Norge og Sverige. Formanden vil orientere om tid og sted så hurtigt som praktisk muligt.

Fyns Træffet, Middelfart, 18.-20. juni 2021

Vi holder minitræf på Røjle Klint Camping i weekenden 18., 19. og 20. juni.

Campingpladsens adresse er Røjleklintvej 29 5500 Middelfart.

Hvis I har lyst til at deltage, skal I være rigtig hjertelig velkommen. Tilmelding til Peder Mikkelsen på 2126 4052 eller dr-morris@live.dk – eller ved at svare på mit opslag på Facebook.

PS. I behøver ikke at tilmelde jer til campingpladsen. Det klarer vi.

Med venlig hilsen
Peder Mikkelsen

Ny webmaster

Jeg hedder Susanne A. Matthiesen og har meldt mig til posten som ny webmaster i klubben.

Så hvis I har noget, I gerne vil have på hjemmesiden eller i kalenderen, skal I være meget velkommen til at kontakte mig.

Jeg vil gøre mit bedste for at få hjemmesiden opdateret hurtigst muligt, så jeres input er mere end velkommen!

Med venlig hilsen
Susanne
Mail: sam@nmmk.dk

Sommertræf 2022 i Danmark

På den seneste generalforsamling oplyste jeg, at Midtjyllandsgruppen ville afholde sommertræffet i Danmark i 2022, og det vil blive afholdt på en campingplads i udkanten af Silkeborg i uge 27.

Selvom det snart er et helt år siden, vi blev enige med campingpladsen, så har de for nyligt meddelt os nogle vilkår, vi på ingen måde kan acceptere. Vi er derfor tvunget til at finde en anden campingplads, og vi er nu så langt, at der er to brugbare muligheder. Men det vigtigste at få fortalt er, at begge campingpladser kan have os i uge 28, som vi plejer.

Så selvom vi endnu ikke har valgt campingplads, så kan vi nu sige, at sommertræffet i Danmark bliver afholdt i uge 28.

Giv gerne denne besked videre, da mange medlemmer allerede nu bliver bedt om at vælge ferie næste år.

Vi vender tilbage med nyt om træffet snarest muligt. Og I kan godt bestille ferie i hele uge 28, for vi regner med at lave valgfrie aktiviteter lige fra mandag!

1000 hilsener

Simon Marsbøll fra arrangementsgruppen.

Juelsminor træf, Rosenvold Strand Camping, 16.-18. juli 2021

28. maj 2021

Se detaljer i kalenderen (juli 2021).

Generalforsamlingen 2020 – Ny dato!

Generalforsamlingen er nu fastsat til

                                  Lørdag den 3. oktober 2020 på Kryb-i-ly Kro
                                                 mellem Fredericia og Kolding

Bestyrelsen håber at Covid-19 holdes i skak og at vi således får lov at gennemføre generalforsamlingen.

Der er et fysisk nyhedsbrev på vej ud til alle medlemmer – kan forventes omkring den 7. september 2020.

 Tilmelding med medlemsnummer og navn sker til Søren Rubæk Jensen, +45 3026 0567, srj@nmmk.dk senest lørdag den 26. september 2020.

Anton Kamp søger afløser

Kære Morris venner

Hjælp mig med at finde en afløser.

Jeg forestiller mig en ung/yngre mand, partner/køber.
Fritid, deltid, senere, eller straks, fuld tid.
I flere år har jeg fortalt mange at jeg søger en afløser.

Mange har været interesseret, men endnu er der ingen der har meldt sig.
Senest har der været en stor artikel i vores lokale Randers Amtsavis, et stort billede på forsiden og tre sider med billeder inde i avisen, hvor det tydeligt fremgår at jeg søger en afløser. Da jeg så artiklen forventede jeg mange henvendelser, men ingen.

For den rette mand er der masser af muligheder for udvikling.
Mine normer og værdier er forældede og en yngre mand må til roret.
Jeg håber jeg kan blive ved i mange år endnu, men jeg må ud på sidelinien.

Så vidt jeg kan se er det internettet der skal arbejdes med.
Mine kolleger fortæller at 95% af deres omsætning er websalg, Her er det 5%, så der er meget at udvikle. Jeg vil gerne i gang med at skrive om de enkelte dele, så min viden ikke går helt tabt.

Kom og se det hele, så du kan finde ud af om det er noget for dig og om vi kan arbejde sammen.

Venlig hilsen
Anton  –  Nordisk Morris Minor Lager, Asferg

Lokalgruppernes årsberetning 2019

På opfordring har bestyrelsen i år opfordret Kontaktpersonerne til at skrive deres årsberetning og få det samlet i en præsentation.

Rigtig fint for forståelse og hørelse – og især i år, hvor den ordinære generalforsamling måtte Corona-aflyses/udsættes.

Hvis I ser den på telefonen, kan den nederste linje mangle. Hvis det ikke virker – så skriv til webmaster,tak.

[pdf-embedder url=”https://nmmk.dk/wp-content/uploads/2020/04/20200328-PP-Kontaktpersoners-årsberetning-2019-v-20200429.pdf” title=”20200328 PP Kontaktpersoners årsberetning 2019 v 20200429″]

Artikel om Chuck Morris